CSS3 overtager for Javascript

0
540

Vi lever i en verden som udvikler sig hele tide. Med internettet og teknologien i fokus sker udviklingen hurtigere end nogensinde før. Dette bærer sproget CSS (Cascading Style Sheet) stort præg af, da sproget i højere grad overtager funktionen af diverse scriptsprog.

CSS3 overtager for Javascript

CSS blev lanceret i 1996 og er siden da blevet udviklet til at kunne meget mere end bare at style HTML. Der kan i dag ikke laves moderne hjemmesider uden CSS bliver brugt som et helt centralt sprog. Meget er sket siden CSS’ første dage og vi bruger i dag versionen kendt som CSS3.

Med CSS3 kan man nu kode størstedelen af de ting man før var nødsaget til at kode i JavaScript, og ikke nok med at CSS3 er hurtigere, så er resultatet også bedre. CSS3 tillader i højere grad, at man kan ændre ’styles’ baseret på interaktioner. Det kan for eksempel være brugeren klikker på en knap og der laves et pop-up vindue, eller måske vil man se om en checkbox er checked, og reagere på det. Alle disse actions kan nu opdages og bearbejdes udelukkende med CSS3, uden nogle besværlige scripts.

En af de helt åbenlyse fordele ved at bruge CSS3 fremfor JavaScript, er at CSS3 er et ’Lightweight’ sprog. Det betyder at koden ikke fylder særlig meget, og derfor ikke gør ens side tung og langsom. PageSpeed er en faktor med stigende betydning, fordi brugerne stiller større krav til hastigheden på siden, samtidig med at Google officielt har annonceret pagespeed som en ranking faktor inden for SEO.

CSS er hurtigere at loade på en hjemmeside end JavaScript og det giver blandt andet en bedre brugeroplevelse på hjemmesiden, og en lavere afvisningsprocent.

Fordele for programmøren

For programmøren og frontend-udvikleren bringer CSS3 en stor fordel, da det generelt er hurtigere og simplere at kode i end JavaScript. For eksempel er en animering i CSS3 hurtigere og lettere end i JavaScript. På få linjer kode, kan du f.eks. få en boks til at rotere, flytte sig eller skifte farve. Det er ikke alle browser der understøtter animationer i CSS3 og dette skal man være opmærksom på, når man koder en animation: det skal også være brugervenligt og se flot ud for de få brugere, der stadig bruger en ældre browser.

CSS3 er vejen frem, hvis der skal laves en hjemmeside, med smarte animationer og fede funktioner. Det er simpelt, let at lære og hurtigt at kode. Dermed ikke sagt, at en hjemmeside kun kan laves med CSS3, men CSS3 gør et rigtig godt job i at udføre nogle af de samme funktioner, som JavaScript har haft førhen.

JavaScript vil nok aldrig forsvinde helt indenfor webdesign, men vi må følge udviklingen og se i hvor høj grad CSS3 kan fortsætte med at overtage JavaScripts funktioner. JavaScript er trodsalt stadig drivkraften bag mange større funktioner på store websites.

Skrevet af Malthe – Front-end developer hos Magger IT Solutions

DEL
Tidligere artikelFreelance programmør
Næste artikelBridge wordpress tema
Softwareudvikler med flere erfaring indenfor udvikling af hjemmeside og webshops. Indehaver af TB Coding hvor jeg tilbyder freelance programmering, hjemmesider, webshops og søgemaskineoptimering.

EFTERLAD ET SVAR