Datamatiker uddannelsen

Her er der en gennemgang af, hvad vi lavede på datamatiker uddannelsen. Hvis du vil vide hvad vi lærer på datamatiker uddannelsen, bør du læse med her. Hvis du allerede går på datamatiker uddannelsen, vil jeg også anbefale dig at læse med, da jeg også giver gode råd til at få mere succes på diverse semestre. Hvis du er interesseret i at få en samlet oversigt af hvilke muligheder der er med en programmør uddannelse, har jeg også skrevet om dette.

Dette indlæg er skrevet af færdiguddannet datamatiker Thomas Bonderup fra TB Coding.

datamatiker uddannelsen

Hvis du overvejer at starte på datamatiker uddannelsen, vil jeg på det kraftigste råde dig til at købe en god bærbar. Som datamatiker er computeren dit værktøj, og den skal være hurtig og kraftfuld, så du kan arbejde så produktivt som muligt. Refurb.dk har rigtig gode og billige bærbarer til datamatiker uddannelsen. Refurb køber brugte bærbarer fra virksomheder, som de så renser og sætter nye computer dele i. Det gør at du får meget mere bærbar for pengene i forhold til, hvis du køber hos bilka eller elgiganten. Der kan godt være en skramme her eller der på bærbaren, men det gør i mine øjne ikke så meget.

Jeg har selv købt min bærbar igennem Refurb – Genbrugt IT, og det har været en rigtig god investering, da jeg fik rigtig meget bærbar for pengene, da de er meget billige, og så er den super hurtig. Der er ssb i min bærbar, og den starter derfor op på et par sekunder. Jeg gav lige omkring 5 tusinde for min bærbar, og bærbaren havde karakteren B. Der var ikke en skramme på bærbaren. Den så ud som ny, da jeg fik den, og der har ikke været noget med den siden jeg købte den.

En bærbar hos Refurb til en 4000-6000 kr er ganske fornuftigt, når du skal købe ny bærbar til datamatiker uddannelsen. Refurb – Genbrugt IT har også billige bærbare, som er gode til programmering og gaming.

1. Semester datamatiker uddannelsen

Her er der en oversigt af, hvad vi lavede på 1. semester på datamatiker uddannelsen.

Litteratur på 1. semester

  • Objects First with Java, a practical introduction using Blue J, fifth edition – David J. Barnes and Michael Kölling
  • Data Abstraction & Problem Solving with Java, 3 Edition – Frank M. Carrano, Janet J. Prichard
  • Applying UML and Patterns, an introduction to Object-oriented analysis and design and the Unified Process, third edition – Craig Larman
  • Organisation – Hans Jørgen Skriver, m.fl.

Software konstruktion(SK – 20 lektioner)

Software konstruktion er faget, hvor programmeringsdelen er i fokus. Dette fag fylder en stor del af første semester, da det er her datamatikeren lærer meget af det grundlæggende i forhold til programming. Uddannelsen starter helt fra bunden med programmering så alle mand kan være med fra starten. Vi brugte Blue J stort set hele semesteret, hvor vi så lærte om objektorienteret programmering i java.

Software design(SD – 7 lektioner)

Software design er et fag, hvor design af software er i fokus. Her arbejdede vi med følgende, og det er selvfølgelig ikke alt, som jeg har med her, men det giver dig en ide om hvad vi laver i faget.

IT forundersøgelse

  • Interviews, workflows, UML diagrammer, hændelser og use cases, scenarier og Mock up prototyper.

Use cases

  • Use case diagrammer, brief beskrivelser af use cases, priotering af use cases, fully dressed use case beskrivelser, SSD, kontrakter,

Domæne model

  • Klasser, objekter, associeringsstruktur, aggregeringsstruktur, generalisering, aftale mønster.

Design

  • Komunikations og designklasse diagram, lagdelt arkitektur, kode diagrammer, GRASP

ITIO (14 lektioner)

ITIO er et fag, som går i dybden med det grundlæggende omkring business. Her lærte vi en masse om:

Ledelsesteori og ledere, organisationsstruktur, insight kursus og personlig udvikling, IT-sikkerhed, styrings- og strategiprocessen, inSight kommunikation, økonomistyring, regnskaber og vurdering, regnskabsanalyse, budgettering og investering, projektledelse og projektstyring, IT-strategi, business cases og vurdering af nye systemer.

Tema Design

Af hvad jeg husker var tema design et af de første små projekter, hvor vi skulle designe og programmere en adressebog. Her skulle vi så bruge mange af de ting, som vi havde lært på 1 semester.

Tema GUI

Tema GUI lå i slutningen af 1. semester. Her blev vi introduceret til design af GUI, og vi blev også introduceret til Eclipse.

1. Semester projekt

1. semester projekt gik ud på at lave et mindre IT-system til Vestbjerg Byggecenter A/S. Her skulle vi så bruge de ting, som vi havde lært i software konstruktion, software design og ITIO. Du kan se koden til vores 1. semester projekt på google code.

1. Semester eksamen

1 semester eksamen tog udgangspunkt i 1. semester projektet. Eksamen er en gruppeeksamen, hvor hele gruppen er oppe samtidig. Eksamen tager 1 time i alt. Gruppen har først 20 minutter til at fremlægge projekter. Derefter er der 20 minutter med spørgsmål, og til sidst er der 20 minutter til vurdering og evaluering. Et godt råd er at alle gruppemedlemmer siger noget i fremlæggelsen. Så er det også godt at vise kode eksempler, hvor vi i bruger det i har lært. Det samme gælder med design og ITIO. Der gives ikke karakterer til 1. semester eksamen, da det er en prøveeksamen. Et godt råd er at gøre rigtig meget ud af projektet, da du lærer rigtig meget af det, og det giver dig en stor fordel i forhold til 2. semester eksamen.

2. Semester datamatiker uddannelsen

Her er der en oversigt af, hvad vi lavede på 2. semester på datamatiker uddannelsen.

Litteratur på 2. semester

  • Fundamentals of Database Systems, 6 edition – Elmasri & Navathe

Software konstruktion(SK)

Software konstruktion er opdelt i 2 dele på 2. semester. Her begyndte vi for alvor at bruge eclipse. Den første del bestod af 7 lektioner, hvor vi lærte en masse om databaser. Her arbejdede vi rigtig meget med sql, og så lavede vi små java programmer, hvor vi koblede databaser til.

Et godt råd er at arbejde en masse med databaser, så du lærer at lave en database fra bunden og koble databasen til dit program.

Den anden del handler om datastrukturer, hvor vi lærte om følgende: Recursion, ADT, linked list, stack, queue, complexity, sorting, hashing, binary tree, priority queue, tree.

Et godt råd er at begynde på følgende kursus ved siden af anden del af software konstruktion.

Introduction to Algorithms course

Datastrukturer og algoritmer er rigtig godt at have styr på som datamatiker. Der er rigtig meget omkring datatrukturer og algoritmer på 3. semester på datamatiker uddannelsen, og her er det en stor hjælp, hvis du allerede har kendskab til mange af tingene i forvejen. Det vil også hjælpe dig rigtig meget til 3. semester eksamen, da det er en rimelig svær eksamen.

Software design(SD)

I software design er der lidt repetition af 1. semester i starten. Derefter er der en masse omkring UI og tests af software. Der er noget usabilitytest, accepttest, integrationstest, unit test, tænke højt test. Så brugte vi også lidt tid på databasedesign og UP.

Et godt råd er at få styr på test af jeres software, da det bruges meget på de senere semestre. Så er det også godt at få styr på databasedesign og UP(unified process).

ITIO

Der var ikke så mange ITIO lektioner på 2. semester, men det var også fordi at der var en længere innovationsforløb på UCN. Det svarede til en 4-5 lektioner ITIO. Vi lærte en masse om idegenerering, innovation, logistik, supply chain management, enterprise resource planning, e-business strategi, CRM, IT-Jura.

CAOS

CAOS står for computer arkitektur og operativ systemer. Her lærte vi alt det grundlæggende omkring hvordan en computer virker, og hvordan et operativ system virker. Vi lærte også en del omkring transaction handling, processes and threads, asynchronous concurrent execution, concurrent programming, deadlock and indefinite postponement, internal memory og CLOUD computing.

Jeg vil på det kraftigste anbefale dig at komme til CAOS undervisningen. Rigtig mange af de ting som vi lærte i forbindelse med CAOS, dannede grundlag for meget af det vi lærte på 3. semester. Du har langt nemmere ved at følge med på 3. semester, hvis du sætter dig godt ind i tingene allerede på 2. semester. Så får du også en meget nemmere 3. semester eksamen.

Tema persistens

Tema persistens er kort forløb, hvor vi lavede et projekt med en database. Vi lavede sådan et lille butikssystem til en tøjbutik, så de kunne holde styr på en masse tøj.

2. Semester projekt

2. semester projekt er meget frit i forhold til hvad man ønsker at lave. Vi lavede et it-system til en biavler organisation, da en fra min gruppe kendte en biavler. Så hvis du kender en virksomhed, som mangler et it-system, så er det med at tage fat i dem. Du lærer meget mere ved at arbejde med en rigtig case fremfor en fiktiv case. Du kan se koden til vores 2. semester projekt på google code.

2. semester eksamen

2. semester eksamen er både en gruppeeksamen og en individuel eksamen. Eksamen starter med at hele gruppen fremlægger projektet. Her havde vi en 10-15 minutter til af fremlægge. Derefter er man inde enkeltvis i en 20 minutters tid. Her stiller lærer/censor spørgsmål med udgangspunkt i forhold til fremlæggelse og rapport. Vi fik spørgsmål omkring ITIO, Software design og software konstruktion.

ITIO eksamensspørgsmål

Jeg kan huske, at jeg blev spurgt om vores swot analyse, og så blev jeg spurgt om jeg kendte forskellen på nogle ting i forhold til Adizes lederroller.

Software design eksamensspørgsmål

Her blev jeg spurgt om vores diagrammer i rapporten. Her skulle jeg gennemgå et par diagrammer og fortælle om hvorfor vi brugte dem.

Software konstruktion eksamensspørgsmål

Her skulle jeg gennemgå noget kode fra rapporten. Her gik jeg igennem koden linje for linje, hvor jeg fortalte læreren, hvad koden gjorde osv.

Der var en i vores gruppe som fik karakteren 12, og så fik resten inklusive mig selv karakteren 10.

3. Semester datamatiker uddannelsen

Her er der en oversigt af, hvad vi lavede på 3. semester på datamatiker uddannelsen.

Litteratur på 3. semester

Software arkitektur og distribuerede programmer

Faget startede med intro til C#, hvor vi havde par lektioner med C# intro. Derefter gik vi i gang med WCF og alt det med distribuerede programmer. Så havde også en masse undervisning omkring algoritmer(dijkstra, A*) og concurrency. Så var der også noget om observer pattern, delegates, lambdas, regeexp, statemachine, xml og et par andre ting. Alt i alt et fag hvor du lærer rigtig mange gode ting, som du kommer bruge meget i 3. semester projektet.

Et godt råd er at få styr på wcf og få styr på dijkstra og A*. Det er rimelig tricky at få implementeret både dijkstra og A*, så derfor er det en god ide at spidse ører i undervisningen. Så er det en god ide at rode lidt med de forskellige emner i fritiden, så du får mere erfaring med tingene. Undervisningen går hurtigt igennem tingenen i dette fag, og det er en god ide at møde op til at alt undervisningen.

Web udvikling (10 lektioner)

Web udvikling er fag, hvor vi lærte at lave hjemmesider fra bunden. Vi startede helt simpelt ud med web basics, hvor vi lærte om http request/response, port 80, http codes, stateless, IIS, DNS. Så var der en masse med html og css, hvor vi opbyggede en simpel hjemmesider. Derefter havde vi en masse ASP.NET, hvor vi byggede en simpel webshop. Det var rigtig fedt og meget lærerigt, og så fik vi en masse gode råd med på vejen. Vi brugte fx linq, javascript, validering og mange andre ting.

Computer netværk og distribuerede systemer (12 lektioner)

Her lærte vi en masse om netværk og distribuerede systemer. Det var lidt tørt til tider, men mange af tingene er rigtig gode at vide, som datamatiker. Vi lærte en masse om følgende: LAN, MAN, WAN, TCP-IP, distributed systems architecture, client-server, data security, TCP-Socket-programming, Real time protocols(UDP), Middelware og meget mere. Vi havde også en aflevering i faget, hvor vi skulle skrive en rapport om computer sikkerhed.

Alle virksomheder har på en eller anden måde et netværk, som skal vedligeholdes og udvikles. Netværket skal bare spille 100% i virksomheder, da det kan betyde tab af mange penge, hvis netværket ikke fungerer ordentligt eller går ned. Især hvis det er en rigtig stor virksomhed. Hvis vi kigger på return of investment for en datamatikers arbejde, er der rigtig meget at hente, hvis du har stor viden omkring netværk og distribuerede systemer, da det er så værdifuldt for en virksomhed.

Jeg var der ikke så meget til undervisningen i faget, men hvis jeg skulle gøre det ville jeg helt klart have været til mere af undervisningen. Viden om netværk og distribuerede systemer er guld værd.

3. Semester projekt

I 3. semester projektet havde vi muligheden for at vælge imellem 3 cases. Batteri booking til elbiler, biograf booking eller fly booking. Min gruppe valgte at lave fly booking, og vi fik lavet noget i stil med momondo bare i en noget mere simpel version.

3. Semester eksamen

3. semester eksamen var rimelig svær, og der var her fårene blev skilt fra bukkene. Vi havde lært rigtig mange nye svære ting i løbet af semesteret, og det skulle vi bruge i 3. semester projektet, som vi så skulle forsvare til 3. semester eksamen. Vi fik lavet noget godt kode og en god rapport, så vi havde et godt udgangspunkt inden den mundtlige eksamen. Du kan se vores kode fra 3. semester projektet på google code. Koden ligger under trunk.

Eksamen var individuelt og den tog 30 minutter. Vi havde 10 minutter til fremlæggelse af projekt og 20 minutter til spørgsmål fra lærer og censor. Jeg fik et 7 tal, og det er jeg godt tilfreds med. En anden fra gruppen fik også 7 og de to andre fik 10 og 12.

Jeg blev først spurgt om wcf, hvor jeg skulle vise hvor det fx blev brugt i koden, og hvordan det hele hang sammen. Så var der et spørgsmål om vores transactionscope, og der skulle jeg vise, hvor der blev brugt i koden, og gennemgå hvordan det virkede. Så fik jeg et spørgsmål om kryptering, som jeg ikke helt kunne svare. Hvis jeg havde undladt og snakke om kryptering havde jeg højst sandsynligt ikke fået det spørgsmål.

Et godt råd er at sætte dig godt ind i de ting, som du vælger at snakke, og undlad at snakke om ting, som du er usikker på. Her kan du virkelig brænde nallerne, hvis du er usikker, da lærer/censor er rimelig hårde til denne eksamen.

Der var et par stykker som dumpede og skulle til reeksamen, og så var der også mange som droppede helt ud efterfølgende. Der var faktisk også mange som droppede ud i løbet af 3. semester. Det tror jeg hænger sammen med at mange følte et hvis pres, da både undervisningen og eksamen var rimelig svær. I starten af 4. semester blev vi slået sammen med A klassen, da halvdelen i begge klasser var droppet ud siden starten af datamatiker uddannelsen.

4. Semester datamatiker uddannelsen

Her er der en oversigt af, hvad vi lavede på 4. semester på datamatiker uddannelsen.

Litteratur

Systemudvikling

Systemudvikling er en stor del af 4. semester på datamatiker uddannelsen. Her lærte vi en masse om agile udviklingsmetoder. Der var rigtig meget fokus på extreme programming og scrum. Det er hvis noget med, at UCN er begyndt at undervise i agile udviklingsmetoder på 2. semester, så der er allerede kommet nogle ændringer på datamatiker uddannelsen siden jeg startede. Et godt råd er at sætte dig rigtig godt ind i extreme programming og scrum, så du ved hvad det går ud på. Så er du allerede godt på vej til et 12 tal i forbindelse med 4. semester eksamen. Der er ikke så meget undervisning på 4. semester, men jeg vil helt klart anbefale dig at komme til undervisningen, da der er rigtig mange gode praktiske opgaver, hvor du får arbejdet med både extreme programming og scrum i praksis. Så kan du også stille spørgsmål til lærerne, hvis der er noget, som du ikke helt har fanget.

Jeg fik et 12 tal til min 4. semester eksamen, og det var nu ikke fordi jeg brugte alt for meget tid på forberedelse. Jeg var der til størstedelen af undervisningen, og det var helt klart det, som hjalp mig med at få 12 tallet hjem. Så skal der også siges at vi lavede et rigtig godt projekt, men at kunne forklare xp og scrum og så sætte det op mod tradionelle udviklingsmetoder(vandfaldsmodellen og UP), er det der giver den gode karakter til 4. semester eksamen som datamatiker.

Tema XP

Tema XP var et mindre forløb på en to ugers tid, som vi havde i starten af 4. semester i forbindelse systemudvikling. Her blev vi inddelt i små teams, hvor vi skulle udvikle efter extreme programming. Her skulle vi så lave en masse xp planlægning og følge xp udviklingspraktikker. Det vi alle skulle udvikle, var sådan en kunsthjemmeside, hvor lærerne kunne udstille malerier, som så kunne bydes på osv. Hvis vi kigger nærmere på xp planlægning skulle vi i teamet have styr på følgende: skrivning af stories på story cards, planning poker, opsætning af udviklingsmiljø, versionsstyring, test først, kodestandard, logbog, task board med burn down. Af xp udviklingspratikker skulle vi holde stand up møde, par programmere, lave test først og så bruge det her task table og burn down. Til sidst i tema xp skulle vi så holde accepttest og vise en demo til lærerne af det vi havde nået. Efter tema xp var vi på virksomhedsbesøg, og så gik vi i gang med undervisning af Scrum.

Virksomhedsbesøg

Min gruppe var på besøg hos Logimatic, hvor vi så fik lov til at interviewe en udvikler fra virksomheden. Her fik vi så et indblik i hvilke udviklingsprincipper de følger ude i virksomheden, og hvordan det ellers er at arbejde der. Det var super fedt, da det gav et realistisk billede af hvordan tingene foregår ude i den virkelige verden. Her er det en god ide at have en masse gode spørgsmål klar, som i kan stille til virksomheden. Her er oversigt af de spørgsmål, som vi havde lavet til virksomhedsinterviewet.

  • Hvordan kører firmaet et projekt? Agilt eller plandreven.
  • Hvis agilt. Hvilken agil form kører de med? SCRUM, X. P., Kanban eller andet.
  • Hvordan har de ansatte med at arbejde i den projektform?
  • Hvordan er firmaets program oppetid og hvorfor?
  • Hvilke problemer har firmaet med de projekter de gennemfører?
  • Sender firmaet releases ud og hvorfor?
  • Hvordan er firmaets procedurer for kritiske ting?
  • Hvor mange procent af tiden bruger firmaet til at rette fejl og hvorfor?
  • Hvad gør firmaet til at mindske tidsprocenten til fejl?
  • Hvordan fordeles arbejdet i et projekt i firmaet?
  • Er der flere teams til et projekt?
  • Hvordan har teknologien udviklet sig i firmaet?
  • Har der været problemer ved at omlægge sig til den nye teknologi?
  • Hvordan har firmaet løst de problemer ved omlægningen?
  • Laver firmaer oprydninger i programmer?
  • Hvordan forebygger firmaet programmerne så de undgår at lave en oprydning i programmet?
  • Hvordan dokumenterer firmaet projektet?
  • Hvilke krav er der til dokumentationen i projektet?
  • Har firmaet en kvalitetsfunktion?
  • Har firmaet håndbøger/standarder for at følge til at sikre kvaliteten til projektet?
  • Har firmaet krav til reviews? – hvis ja hvilke.
  • Har firmaet krav til tests? – hvis ja hvilke.
  • Hvordan sikrer de at kunderne får det rigtige software?
  • Hvilke principper bruger firmaet for variationsstyring?
  • Hvordan håndterer firmaet ændringsmønsterne fra kunderne
  • Hvilke deployment aktiviteter har firmaet i projekter?
  • Hvordan beskriver firmaet deres krav?
  • Hvordan sikre firmaet om kravene er valide?
  • Hvordan er firmaets kravstyring?
  • Hvordan organiserer firmaet vedligeholdelsen i deres projekter?
  • Hvordan er kodekvaliteten i projekterne?
  • Hvordan er kodestandarden?
  • Hvordan ordner firmaet Refactoring og reengeneering?

Specialisering

En stor del af 4. semester bestod af en specialiseringsperiode på 10 uger, hvor vi fik muligheden for at specialisere os individuelt. Her var det helt op til os selv, hvad vi ønskede at fordybe os i. Så længe det bare var indenfor genren computer science. Her behøves man ikke at følge undervisningen, som universitet tilbyder. Her kan du fx:

Kravene for specialiseringen var, at det vi nu studerede skulle svare til 5 ECTS point. Derudover skulle vi lave en specialiseringsbeskrivelse. Her skulle vi beskrive vores “learning outcome” og hvilke aktiviter(kurser, bøger m.m.), som vi bruger under forløbet. Så skulle vi også lave en 10 ugers tidsplan af forløbet. En anden krav til perioden var at vi skulle lave et individuelt projekt. Jeg lavede en robot som mit individuelle projekt. Andre lavede fx et spil eller en hjemmeside. Så skulle vi også lave logbog af hele forløbet. Den skulle vi sende til vores supervisor en gang ugen.

Som datamatiker er der en række forskellige ting, som du kan gøre i specialiseringsperiode, og det jeg prøve og forklare her.

Specialisering i udlandet

Du kan tage til udlandet og studerer på et andet univisitet. En fra min gruppe tog fx et halv år i USA, hvor han studerede computer science på et Amerikansk universitet.

Specialisering som selvstudie

Du kan lave dit eget selvstudie, hvor du så finder online kurser, bøger m.m. Det var det jeg gjorde i min specialiseringsperiode. Jeg studerede emnet Robotics, hvor jeg gik i dybden med selvkørende biler og artificial intelligence. Her fulgte jeg 3 online kurser, og så byggede jeg en robot ved siden af kurserne. Det fungerede rigtig godt. Jeg fik en masse teoretisk læring, som jeg så kunne bruge i praksis på min robot. Jeg har skrevet om hele forløbet på min blog, og du kan finde hele forløbet under Robotics selfstudy. Her kan du finde min robot, kurser, logbog, kode, bøger, og hvad jeg nu ellers brugte og lavede i min specialiseringsperiode.

Specialisering i virksomhed

Du kan også arbejde, som så er en del af din specialiseringsperiode. Det kan både være i egen virksomhed eller en virksomhed, hvor du er ansat eller er i praktik. Min gode kammerat Jimmi som også skriver lidt her på siden, arbejdede hos virksomheden WEXO i meget af sin specialiseringsperiode. Ved siden af arbejdet fulgte han et webudvikling kursus, som UCN tilbød.

Følge specialiseringskurser på UCN

Størstedelen af datamatikerne i min klasse fulgte de kurser UCN tilbød. Her kunne vi som maksimum følge 2 kurser. Du kan ikke følge flere end 2 kurser, da undervisningen så vil ligge oven i hinanden. Du kan sagtens selvstudere kurser som du ikke har valgt, da alt materialet blev lagt op på vores intranet. Du kan fx også bare følge 1 kursus, og så bruge resten af tiden på at studere noget selv. Hvilke kurser som tilbydes afhænger af, hvor mange tilmeldte der er på kurserne. Så du kan risikere at nogle af kurserne ikke tilbydes, fordi der ikke er nok tilmeldte.

Kurserne er lavet sådan, at du møder du op til undervisning, hvor der så er en lærer, som underviser i det emne du har valgt. Kurset slutter af med, at du laver et lille projekt, som skal afleveres og godkendes af læreren.

UCN Nordjylland tilbød følgende specialiseringskurser på datamatiker uddannelsen. De kurser som er markeret med grøn blev afholdt i specialiseringsperioden.

Android Application Development

Consultancy and Entrepreneurship

Development of Web Applications with open source technologies

Development of Web Applications using ASP.NET / C# and Visual Studio

Game Development with Unity3D

iOS Application Development

Language and Compiler Theory

IT strategy and benefit management

System administration 

Using databases

Specialiseringseksamen

Specialiseringseksamen er en bestået/ikke besået eksamen, hvor du ikke får nogen karakter. Enten består eller så består du ikke. Eksamen foregår således at der er flere oppe samtidig, hvor du man så på skift fortæller om sin specialiseringsperiode og hvad du har fået lavet. Derudover skal man være opponent til eksamen, hvor du så skal stille spørgsmål til de andre. Her skal du være meget aktiv, da det også tæller med i den samlede bedømmelse. Det er en god ide at læse rapporterne fra de andre og så lave et par spørgsmål til hver især. Vi afleverede vores rapport fra specialiseringen ca 1 uge før eksamen, hvor vi så også sendte den til vores opponenter, da det var et krav. Man har 10 minutter til at fremlægge det man har lavet, og så er der ca 10 minutter med spørgsmål fra opponent og lærerne.

Vi var 2 elever oppe til min specialiseringseksamen. Den anden person var en fra min klasse, som havde lavet en skydespil. Inden eksamen gennemgik vi hvilke spørgsmål vi ville stille til hinanden. Vi havde begge lavet en liste af spørgsmål, da vi vidste at opponent delen var med i bedømmelsen. Det var også en god hjælp, da vi nogenlunde vidste hvad vores opponent ville spørge om. Jeg startede med at være opponent til eksamen, da jeg ikke var den første som skulle fremlægge det jeg havde lavet. Han havde lavet et spil i unity, og han vidste en masse kode og en demo af spillet til eksamen. Det han var færdig, spurgte jeg lærerne/censor med det samme om jeg måtte stille mine spørgsmål. Det fik jeg selvfølgelig lov, og så gik jeg ellers igennem min liste med spørgsmål. Det fortsatte jeg så med indtil jeg blev afbrudt, da lærerne/censor også skulle have lidt tid til at stille spørgsmål.

Så blev det min tur til at fremlægge det jeg havde lavet. Jeg startede med at gennemgå min problemformulering kort. Derefter fortalte jeg om de kurser, som jeg havde deltaget i, og så kom jeg ind på mit individuelle projekt. Her vidste jeg noget kode fra robotten, og så lavede jeg en lille demo af robotten, for at vise hvad den kunne. Så fik jeg en masse spørgsmål de næste 10 minutter. Min opponent stillede et par tekniske spørgsmål og så lidt om læringsdelen. Jeg kan ikke huske det præcist, men det var noget i stil med:

  • Hvordan finder en selvkørende bil rundt, hvis den fx starter med at køre ude på en øde mark?
  • Så spurgte han om jeg havde hørt om et nyt satellit system, som var præcist helt ned på cm niveau?
  • Så spurgte han om hvorfor jeg ikke havde valgt at følge et kursus på UCN?

Eksamen er stille og roligt. Lærerne/censor ligger mest vægt på selve læringsdelen og processen bag specialisering, så der er mange spørgsmål om det. Jeg fik sådan nogle spørgsmål som:

  • Hvad har været godt eller skidt ved din specialisering?
  • Hvad kan jeg tage med mig videre efter specialiseringen?
  • Hvordan har det været at følge kurser online?
  • Da jeg havde om selvkørende robotter spurgte min lærer om hvad en selvkørende robot gør, når den kører igennem en tunnel, hvor der ikke er gps forbindelse.

Da der ikke var mere tid til spørgsmål, blev vi så smidt ud på gangen, hvor vi så skulle vente et par minutter, da lærer/censor lige skal have noget tid til at diskutere om vi består eller ikke består. Vi kom så ind i lokalet igen, og vi fik af vide at vi begge bestod. Derefter fik vi feedback på hvad der var godt og knap så godt ved vores rapport og eksamen. Et godt råd er altid er spørge om feedback efter en eksamen. Det er ikke alle lærere/censorer, som er så gode til det. Det er lidt dit eget ansvar på det punkt, og feedback er altid guld værd, da det hjælper dig til at gøre tingene bedre næste gang.

Jeg fik af vide at jeg skulle have mindre logbog i min rapport og så i stedet skrevet mere af sådan noget lærings diskussion. Så fik jeg af vide at det var super godt det som jeg havde lavet. Min lærer sagde at robotics normalt er noget man først studerer på 6-8 semester, så det var super cool at jeg allerede havde arbejdet med det på 4 semester.

Hvis jeg skulle gøre min specialisering om, ville jeg have brugt mindre energi på rapporten. Min specialiseringsrapport var på 19 sider i alt, og der kom ikke nogle spørgsmål til rapporten til eksamen. Så havde det nok også været lidt smartere, hvis jeg havde skrevet mere af min rapport løbende. At skrive en rapport på 10-20 sider er ikke meget, men det er nu noget skønnere at skrive lidt hver dag på de 10 uger man nu har. Så er du fri for at skrive hele rapporten dagene op til aflevering af rapporten. Jeg kunne også godt have brugt langt mindre tid på specialiseringen, da eksamen var utrolig nem, men jeg synes mit emne var utrolig spændende, og det var meget motiverende.  Når jeg kigger tilbage på min specialisering, er jeg utrolig glad for at jeg studerede hver dag. Jeg startede altid dagen med at bruge et par timer på min specialisering, og så brugte jeg resten af min tid på egne projekter. Det der med at lave det hele i sidste øjeblik, holder ikke på nogle måder. Hvis du vil have succes, skal du holde momentum, og du vil sige at du lærer noget nyt og tager små eller store skridt frem hver eneste dag. Hvis du gør det, kommer de gode karakterer helt naturligt.

Jeg fortryder på ingen måde, at jeg ikke fulgte kurserne på UCN. Det jeg har hørt fra mine klassekammerater, som har fulgt kurserne, har været lidt forskelligt. Nogle synes det var spild af tid, og så er der andre som synes det har været fint. Det tror jeg også handler meget om hvem man er som person.

Jeg fik vildt god undervisning på de 3 kurser, som jeg fulgte online, og så kunne jeg samtidig arbejde på egne projekter ved siden af. Jeg fik sparket en masse nye affiliate projekter i gang, og så fik jeg samtidig uddannelse ved siden af. Så er det super dejligt at kunne arbejde frit og i sit eget tempo. Jeg lærte også en helt masse om mig selv ved at arbejde så selvstændigt. Jeg lærte mig selv bedre at genkende, og fandt ud af hvor meget jeg kan få lavet på en kort periode, så længe jeg bare holder momentum.

Hvis du virkelig brænder for at lave dit eget, og du har den der iværksætter ånd, så jeg vil helt klart anbefale at lave din egen specialisering som datamatiker. Så kan du både få skole og virksomhed til at gå op i en højere endhed. Jeg synes det er super fedt at UCN giver lov til det i specialiseringen. UCN skal dog være bedre til at gøre det samme i praktik perioden. Her er der som om, at man skal i praktik i andres virksomheder, og det synes jeg er en skam. Der er så mange muligheder som datamatiker med egen virksomhed, og der er rigtig mange, som vil have godt af at stå på egne ben, og så ellers bare give den fuld skrue på det punkt. Selvfølgelig skal vi have nogle datamatikere ud i industrien, men der skal også være nogle til at starte noget helt nyt op. Som datamatiker på UCN har vi den der praktiske tilgang til tingene, og det passer så godt sammen med at starte sin egen virksomhed.

4. Semester projekt

4. Semester projektet gik ud på at planlægge og udvikle et projekt efter xp og scrum principperne. Her lavede vi en kostregistrerings app til Region Nordjylland, og det valgte vi at gøre for at gore projektet så realistisk som muligt. UCN har samarbejder på kryds og tværs med forskellige virksomheder og organisationer, og det var på den måde vi fik den her kostregistrerings case fra Region Nordjylland. Vi kunne også have valgt at finde på en case selv, men vi synes den case virkede meget spændende. Så fik vi også muligheden for at arbejde med en rigtig kunde. Så vi fik aftalt et møde med kunden, og så gik vi ellers i gang med at udvikle den her app. Vi skulle så følge de her agile principper, og vi arbejdede derfor i 3 sprints, hvor 1 sprint svarer til 4 dage. Det passede godt med ugens 5 fem dage, da vi så havde 1 dag i hver uge til holde review, retrospektive og så planlægge den kommende sprint.

Her er det selvfølgelig fristende bare at give sig til at kode en masse, men det var knap så vigtigt i det her projekt. Det vigtigste var at vi brugte xp og scrum i vores projektet, så det også det vi lagde mest vægt på. En af de gode ting vi gjorde i projektet, var at skrive rapporten løbende, samtidig med at vi udviklede den her kostregistrerings app til Region Nordjylland. Det gjorde nemlig at vi holdte godt styr på det hele, og fik brugt de her principper fuldt ud både teoretisk og praktisk. Så slap vi også for at skrive en masse rapport til sidst i forløbet, da vi havde arbejdet på rapporten løbende. Du kan se koden til vores 4. semester projekt på github.

4. Semester eksamen

Til 4. semester eksamen var vi oppe enkeltvis, og her havde vi 10 minutter til at fremlægge vores projekt og så var der ca 15 minutters spørgsmål fra lærer og censor. Vi fik først karakteren af vide før alle i gruppen havde været oppe. Jeg var selvfølgelig den sidste, som skulle op i vores gruppe af 6 mand. Jeg fik hevet en 12 tal hjem, hvor 2 andre i gruppen også fik 12. De 3 andre i gruppen fik 7. Jeg snakkede om følgende til 4. semester eksamen på datamatiker uddannelsen:

Kort intro hvor jeg fortalte om hvad vi havde lavet i projektet. Vi har lavet den kostregistrerings app til Region Nordjylland, hvor vi har arbejdet efter agile udviklingsmetoder. Her har vi arbejdet efter scrum og xp, som er meget fleksible i forhold til kundens behov, da man ikke behøves ikke at arbejde efter en fast form, som man fx gør i de traditionelle udviklingsmetoder(vandfaldsmodel og UP). Så snakkede jeg lidt om vandfaldsmodellen og UP, og grunden til dette er at vi har arbejdet meget med dem på tidligere semestre, og det gav nogle gode point til eksamen. For på den måde kunne jeg vise at jeg kendte forskellen på agile og tradionelle udviklingsmetoder. Derefter gik jeg ellers i gang med at fortæller en masse om hvordan vi har anvendt scrum og xp i vores projekt.

Jeg havde et slide med scrum, hvor jeg kom ind på følgende punkter. Product owner, scrum master, development team, product backlog, sprint, sprint backlog, daily scrum møde, review og retrospective. Derefter havde jeg et slide omkring XP(extreme programming) med følgende punkter. Planning game, stories/items, par programmering, test-styret, refactoring og kodestandard. Derefter snakkede jeg om vores sprint 0, sprint 1, sprint 2 og sprint 3. Her snakkede jeg om de problemer vi havde i hver sprint, og hvordan vi blev klogere som tiden gik. Til sidst sluttede jeg af med hvad jeg personligt har lært ved projektet, og hvad jeg kunne tage med videre. Her snakkede jeg om kundebesøget, virksomhedsbesøget, par programmering og test-først, da jeg synes de punkter lærte mig en helt masse gode ting.

Af spørgsmål til 4. semester eksamen blev jeg spurgt om forskellen på scrum og xp, og hvad forskellen er i forhold til arbejde med kunden. Så blev jeg også spurgt lidt om par programmering, og hvad det var for noget. I forhold til par programmering er det en god ide lige at sige helt simpelt, at man sidder to personer sammen, hvor den ene programmerer og den anden sørger for at kodestandard og test osv bliver overholdt. Det fik jeg ikke sagt i min fremlæggelse i starten, og det var nok også grunden til jeg fik det spørgsmål. Så fik jeg også et spørgsmål i forhold til scrumbot, hvor jeg skulle svare på om de her virksomheder, som vi nu havde besøgt, havde lavet nogle former for modifikationer i forhold til deres brug af agile udviklingsmetoder. Her sagde jeg noget med at Logimatic havde en ekstra verifikation kolonne i deres task table, og så snakkede jeg ellers lidt om det. Så var tiden ellers gået.

Jeg fik 12, og det var fordi at jeg var god til selv at inddrage teori uden at lærer og censor skulle fiske det ud af mig. Så var jeg god til at komme vidt omkring de ting vi nu havde lavet på 4. semester, tema XP, virksomhedsbesøg, projekt. Så kunne de også godt lide at jeg perspektiverede til de tidligere semestre, hvor jeg snakkede om, hvilke udviklingsmetoder som vi havde brugt der.

5. Semester datamatiker uddannelsen

Praktik

Den første del af 5. semester foregår i praktik, hvor du som datamatiker skal i praktik i en virksomhed. Her er det også muligt at komme i praktik i sin egen virksomed. Det var lidt forskelligt hvad folk valgte at gøre her. De fleste fik en praktikplads i en virksomhed, og så var der enkelte som valgte at tage praktikken egen virksomhed. Jeg var fx i praktik i min egen virksomhed TB Coding sammen. Der var to andre fra klassen, som også kom i praktik i egen virksomhed.

Hovedprojekt

Hovedprojektet er det afsluttende projekt på datamatiker uddannelsen. Jeg fik 12 i denne eksamen, og du kan finde mit afsluttende projekt her.

10 gode råd til at få mere ud af din datamatiker uddannelse

Køb en god bærbar

Du kommer til at arbejde rigtig meget på din bærbar i løbet af datamatiker uddannelse. Køb derfor en god bærbar gennem Refurb. Det er billigt og du får rigtig meget for pengene hos dem.

Prøv en masse i starten

Der er rigtig mange veje, som du kan gå som datamatiker, og jeg vil derfor anbefale, at du får prøvet en mange forskellige ting i starten. På den måde finder du hurtigere ud af hvad du vil, og så kan du fokusere dig 100% på det. Lav en app, en hjemmeside, en database, programmer en robot, lav et spil, prøv forskellige programmeringssprog, og hvad du nu ellers kan komme til. På den måde finder også hurtigt ud af om en datamatiker uddannelse er noget for dig.

Hav altid penge i baghovedet

Der er sindssygt mange penge i it, og det er fordi, at det hjælper med at gøre virksomheder mere effektive. Når virksomheder er langt mere effektive kan de fyre et par overflødige medarbejder eller få medarbejderne til at være mere produktive. Det er derfor så mange virksomheder smider mange penge efter it løsninger, da det ROI(return of investment) mæssigt godt kan betale sig i mange tilfælde. Det skal du udnytte som datamatiker. Du huske på at du leverer en meget stor værdi, og du kan derfor også tillade dig at tage mange penge for dit arbejde. Mange datamatiker tager som minimum 850-1000 kr i timen for deres arbejde. Der er jo også transport, telefonopkald, møder, markedsføring, salg, skat som skal betales og mange andre ting, som også skal passes. Det får du ikke altid penge for, og så er lønnen lige pludselig ikke 850-1000 kr i timen, men måske mere noget der svarer til halvdelen, hvis du ligger det hele sammen.

Så skal du huske på, at der er en enorm vækst i branchen, og det er et stort behov for dygtige programmører, og så er der rigtig mange som vil have udviklet noget, da de ikke selv har kompetencerne til det. Så der er mange muligheder, og derfor er det godt altid at have penge i baghovedet. Især når du læser til datamatiker. Hvis du allerede i starten af din karriere som datamatiker kan tænke i disse baner, får du en masse træning ved at gøre det, og det er på langt sigt guld værd. Du vil få mange tilbud som datamatiker. Der har allerede været en del virksomheder og holde foredrag i vores klasse, og det gør de for at trække potentielle medarbejdere til deres virksomhed. Så er der endda en virksomhed, som har afholdt gratis undervisning i magento, hvor 3 fra min klasse efterfølgende har fået praktikplads med fuld løn.

Når du laver dine semester projekter, så prøv og lav noget, hvor du har penge i baghovedet. Lav noget som du kan bruge, når projektet er færdigt. Det er helt klart noget, som jeg selv har været for dårlig til, når jeg kigger tilbage på min datamatiker uddannelse, men sådan er det jo, når man ikke ved bedre. Det skal så siges, at der ikke er ret mange datamatikere, som tænker i disse baner, og hvis du allerede fra start, tænker i disse baner, er du langt langt foran dine medstuderende. Når i alligevel bruger en del tid på semester projekter, så kan i lige så godt bruge tiden på at lave noget med en potentiel økonomisk gevinst.

Lav noget andet ved siden af datamatiker uddannelsen

Datamatiker uddannelsen er ikke den største tidssluger. Det er helt klart noget af det fedeste ved datamatiker uddannelsen. Du har undervisning fra 8.30-13.45 de fleste dage, men der er også perioder, hvor der slet ikke er undervisning. Det er heller ikke alt undervisning, som du behøves at møde op til. Så er der en god sommerferie på 2-3 måneder hvert år. Så der er massere af tid til familie, kærester, venner, arbejde, fester, sport og hvad du nu ellers kan lave.

Hvis du har iværksætterånd, er datamatiker uddannelsen the way to go. Der er så meget hands on på datamatiker uddannelsen, og det fungerer rigtig godt i praksis med egen virksomhed. At have en teknisk vinkel til virksomheder er meget værdifuldt, og jeg vil derfor anbefale at du laver en virksomhed ved siden af din uddannelse.

Jeg har selv startet en række hjemmesider ved siden af min datamatiker uddannelse. Jeg har fx lavet haandboldnationen.dkblivstor.dk, hforum.dk og mange andre hjemmesider. Det har jeg fint kunne gøre uden at det på nogen måde er gået ud over min datamatiker uddannelse. Jeg har fået gode karakterer, og så kan jeg have min egen forretning ved siden af.

Som datamatiker sidder man ned det meste af tiden, og her kan kroppen gå helt i stå, hvis man ikke kommer ud og røre sig en gang imellem. Det har jeg løst ved at dyrke en masse sport ved siden af uddannelsen. Jeg spiller håndbold, og så laver jeg en masse styrketræning, og her har jeg altid fået de bedste resultater ved at følge et styrketræningsprogram. Derudover prøver jeg at spise så sundt som muligt. Det holder mig sund og skarp, så jeg kan fokusere bedre, når jeg programmerer.

Invester en masse penge i dig selv

De fleste som starter på datamatiker uddannelsen er unge fyre i start/midt 20’erne. Her er man stadig ung, og har meget at lære. Derfor vil jeg anbefale at du investerer så mange penge, som muligt i dig selv. Køb en masse gode bøger, kurser, seminarer, tag ud og rejse og hvad du nu ellers kan gøre for at blive klogere på dig selv. Jeg har lavet en entrepreneur reading liste, hvor du kan finde mange guldkorn, hvis du ønsker at blive klogere på dig selv. Hver gang jeg har købt en bog, har jeg altid tænkt efterfølgende: Hvorfor fanden købte jeg ikk den bog noget før. De penge du investerer i dig selv nu, vil komme mange mange gange igen senere i livet.

Det samme gælder med programmeringsbøger, kurser, bærbar osv. Jeg overvejer fx at tage en drone pilot uddannelse, da jeg synes droner er virkelig spændende, og så vil der komme mange muligheder med droner i fremtiden. De penge tror jeg er givet rigtig godt ud i forhold til den viden jeg får.

Læs lektierne og kom til undervisningen

Hvis du læser lektierne, som lærerne skriver og kommer til undervisningen, er du rigtig godt på vej til at få succes som datamatiker. Når du har læst før undervisningen ved du hvad læreren taler om, og så er du også fri for spilde de andres tid med dumme spørgsmål, som står i lektierne. Vi har en lærer, som fortalte at han tit bliver spurgt af elever, som spørger om hvorfor de ikke bliver bedre til at programmere, og en masse spørgsmål i den stil. Så spørger læreren: Hvor mange bøger har du egentlig læst om programmering? Hvor mange timer programmerer du om ugen? Så svarer eleven jeg har ikke rigtig læst nogen, og jeg ikke rigtig programmeret. Så er det klart, at man ikke bliver bedre. Hvis du vil gerne vil blive bedre på datamatiker uddannelsen, så er det med at læse lektierne og komme til undervisningen. Det lyder måske simpelt, men der er faktisk ikke ret mange, som gør det 100 %.

Udnyt at du har dygtige undervisere på datamatiker uddannelsen

Der er mange kloge lærere på datamatiker uddannelsen, og de står klar til at svare på dine spørgsmål. Så det er bare med at sende et par mails afsted, hvis det ikke er noget, som du forstår. Du kan også godt få et 1 til 1 møde, hvis du spørger en lærer pænt. Der er afsat tid til at lærerne på datamatiker uddannelsen, kan gøre sådan nogle ting med eleverne. Mange af lærerne har mange års erfaring i rygsækken, og de har derfor mange guldkorn. Det handler bare om at få fisket de guldkorn frem, og det gør du kun ved at spørge klogt.

Kom til tiden

Det er en god ide at komme til tiden. Det gælder alle ting her i livet. Hvis du kommer for sent spilder du alle andres tid, da det er meget forstyrrende, hvis du kommer brasende ind 5-10 minutter for sent. Hvis du har en tendens til at komme for sent, så skal kigge på hvordan du prioriterer din tid. Så må du lidt tidligere op eller så må du smøre din madpakke om aftenen. Det med at komme for sent er simpelthen for dumt.

Find nogle gode gruppemedlemmer

Den gruppe du kommer i, har meget at sige i forhold til den karakter, som du får til eksamen. Et godt råd er at finde nogle gode gruppemedlemmer, som er klogere end dig selv, så du hele tiden lærer noget nyt. Så må det også godt være nogle gruppemedlemmer, som vil lave noget og en hvis form for seriøsitet, når det virkelig gælder. Så er du godt på vej til topkarakter til eksamen.

Udnyt skolens bibliotek

Vi har et super godt bibliotek på vores datamatiker uddannelse, hvor der er mange gode programmeringsbøger. De har faktisk mange af de bøger, som vi bruger i undervisningen. Så hvis der er en bog i ikke komme til at bruge ret meget, kan du lige så godt lade være med at købe den, og så bare låne den på biblioteket, hvis den er ledig.

20 KOMMENTARER

  1. Hej

    Jeg synes at du forklar det meget godt, og især om hvad man skal være opmærksom på, inden man starter som datamatiker, og hvordan hele skoleforløbet og undervisning er tilrettelagt.

    Jeg vil gerne selv starte på datamatiker uddannelsen, men jeg er 36 år og far til 2 børn, 6 og 8 år, og som datamatiker studerende, kan jeg forstå på dig at det er meget tidskrævende. Vil datamatiker uddannelsen være alt for kompliceret hvis forholdene så som TID ikke passer ind ?

    • Hej Joe.

      Jeg synes ikke datamatiker uddannelsen har været særlig tidskrævende i forhold til undervisning. Vi havde undervisning fra 8.30-13.45 ca 3-5 gange om ugen de første to semestre. På tredje semester var der lidt mindre undervisning, da vi arbejdede meget i grupper på vores 3 semester projekt. På fjerde semester var der lidt undervisning i starten, hvor vi efterfølgende havde specialisering 2-3 gange om ugen max. På femte semester var der ingen undervisning, da vi var i praktik, og så lavede vi afgangsprojekt til sidst. Der er ingen undervisning i weekenderne, og du har 2-3 måneders sommerferie. Der er god tid til familie, arbejde, venner og sport, hvis du læser dit stof og møder op til undervisningen fra start til slut. Det er vigtigt, hvis du gerne vil helskindet igennem datamatiker uddannelsen.

      Mvh Thomas – TB Coding

  2. Hej Thomas

    Jeg er en kvinde på 45, der overvejer at tage datamatiker uddannelsen. Jeg er uddannet pædagog, men har altid rodet med pcere og andet elektronik i min fritid. Men vil helst vist nok helst noget med programmering. Tror du jeg vil have mulighed for job bagefter eller er jeg for gammel? Du skriver også at man skal være god til matematik. Har man matematik undervisning? For det er nemlig ikke lige min stærke side.

    • Hej Ea.

      Jeg gik i klasse med et par stykker på din alder, så du er på ingen måde for gammel til at tage en datamatiker uddannelse.

      Der er lidt matematik en gang imellem på datamatiker uddannelsen, men det er meget begrænset. Du kan godt gennemføre datamatiker uddannelsen, hvis matematik ikke er din stærke side.

      Det er først når du tager en overbygning på datamatiker uddannelsen fx softwareudvikling, at du får en masse undervisning i matematik.

  3. Hej Thomas.

    Hvis man skulle tage nogle kurser i programmering før man begynder på uddannelsen som datamatiker, hvad vil du så anbefale man tager kursus i?

    • Hej Sebastian.

      Jeg ville starte ud med en bog eller et online kursus, som går i dybden med Computer Science Basics.

      Jeg kan varmt anbefale bogen – The C# Yellow Book af Rob Miles. Bogen går i dybden med meget af det basale omkring Computer Science, som du lærer på de 2 første semestre af datamatiker uddannelsen.

      Introduction to Computer Science I er et godt kursus, som klæder dig godt på inden du starter på datamatiker uddannelsen.

  4. Hej.
    Fed side.
    Jeg skal igang med en IT uddannelse. Men hvilken en ved jeg ikke endnu. Jeg er sidst i 30’erne og vil selvfølgelig gerne hurtigst i mål som muligt. Men da jeg mangler at “level up” i matematik skal jeg på HF enkelt kursus først. Men ser så at SDU tilbyder adgangskursus rettet mod en civilingeniør uddannelse, bla med software engineering. Mit spørgsmål lyder på om det er en “tilsvarende” uddannelse som programmør/ datamatiker? Om man kan gå i samme retninger. Bla robot programmering osv.

    Mvh

    • Hej.

      Datamatiker udddannelsen er praktisk anlagt(begrænset med matematik – meget programmering), hvor civilingeniør uddannelserne er teoretisk anlagt(meget matematik). Datamatiker uddannelsen tager 2.5 år, og det svarer til en kort videregående uddannelse. Datamatiker uddannelsen giver dig en masse generel viden omkring programmering, og du kommer til at kode meget i løbet af uddannelsen. Du kan så efterfølgende læse softwareudvikling, som tager 1.5 år. Det er en overbygning på datamatiker uddannelsen. Her kan du så tage nogle bestemte matematiske fag, så du får merit på den del, og så har du hvad der svarer til en bacheloruddannelse i datalogi. Her kan du efterfølgende tage en kandidat uddannelse 2 år i noget robotteknologi – computer vision, hvis det er det du vil.

      Hvis du gerne vil blive robot programmør, vil jeg anbefale at du tager en af civilingeniør uddannelser med fokus på robotics(robot programmering). Det giver dig en god matematisk baggrund fra start, og du kommer til at programmere robotter fra start. Det vil jeg sige er en klar fordel, hvis du gerne vil arbejde med robotter. Så har du nemmere ved at fordybe dig i de mange komplekse problemstillinger, som der er i robotteknologi.

      Mvh Thomas

  5. Hej, 1. Hf studerende her 🙂
    Super fed side, har haft lidt tvivl omkring uddannelsen, men efter at have læst det du har skrevet, har det kun gjort mig mere sikker i mit valg.
    Jeg ville lige høre om det er vigtig at få en god karakter i Mat-b eller om det bare skal være bestået?

    Hilsen Christoffer

    • Hej Christoffer

      Matematik på B-niveau skal være bestået, hvis du vil ind på datamatiker udddannelsen.

      Matematik på A-nveau skal være bestået, hvis du vil ind på datalogi eller ingeniørstudier.

      Jeg ville gå efter den gode karakter i matematik, hvis jeg var dig. Skift fra Mat-b til Mat-A hvis du har muligheden for det. Det er en stor fordel at have en god matematisk ballast, hvis du vil ind i den her branche. Det vil hjælpe dig under datamatiker uddannelsen, og hvis du en gang vil læse videre efter datamatiker uddannelsen.

      Mvh Thomas.

  6. Hej Thomas

    Tak for en meget fin uddybning af dit forløb på uddannelsen, det giver et fint billede af hvad man kan forvente og hvilke kræfter der skal til for at lykkedes.

    Vh
    Henning

  7. Hej Thomas,

    Det var ret interessant at høre, og jeg har egentlig også selv overvejet at take Datamatiker uddannelsen, men har nogle spørgsmål…
    1) Hvor god kræves det ca. man er til Matematik? Jeg er ikke så forfærdeligt god til det…
    2) Nu nævner du at de tager starter de hele fra bunden af, så jeg går ud fra at selv en nybegynder til programmering kan komme igennem?
    3) Er der en forhåndsviden som er vigtig at have eller bare brugbare til dette?
    4) Kræves der et specific niveau af matematik hvis man vil videreuddanne sig (Digital konceptudvikler, Webudvikling osv.)?

    Tak på forhånd,
    Nikolaj

    • Hej Nikolaj.
      1) Der er et adgangskrav på datamatiker uddannelsen, som hedder Matematik B bestået. Man kan godt komme igennem uddannelsen uden at være så god til matematik. Der bliver lagt meget vægt på selve programmeringen. Til eksamenerne handler det om at kunne forklare hvad man har kodet og teorien bag. Det er uden at det bliver alt for matematisk. Læs alle bøgerne og følg med i undervisningen og så er du godt på vej igennem uddannelsen.
      2) Det starter helt fra bunden, så en nybegynder der aldrig har programmeret kan være med.
      3) Det er en god ide at prøve at programmere inden du starter på uddannelsen. På den måde finder du hurtigt ud af om programmering er noget for dig. Ellers er det med at gå i krig med de bøger, som bliver brugt på uddannelsen.
      4) Digital konceptudvikler og webudvikling kan du komme ind på med en bestået datamatiker uddannelse. Det er fx godt at have matematik A på gymnasieniveau, hvis du vil læse datalogi eller softwareudvikling (overbygning på datamatiker uddannelsen) efter datamatiker uddannelsen. Disse to uddannelser er ret tunge matematisk.

  8. Hej Thomas.
    Jeg går på Software uddannelsen i Aalborg, dog kun på 1. semester. Jeg er vild med programmering (lige nu arbejder vi kun med C), men er knap så vild med vores projekter indtil videre. Projekterne går ud på at identificere og undersøge et problem i den virkelige verden, og derefter komme med et løsningsforslag i form af noget software. Jeg er kun interesseret i at sidde bag skærmen og kode en eventuel løsning, men ikke at bruge adskillelige timer på at se på økonomiske, politiske og miljømæssige statistikker, for derefter at skrive 20 sider om hvorfor noget er et problem. Hvordan fungerer dette på datamatiker-uddannelsen? Arbejder I også på at finde et problem, eller får i bare udleveret noget som I skal kode en løsning til?
    Kan denne uddannelse desuden føre til noget spilprogrammering efterfølgende?
    På forhånd tak!
    Mvh
    David

    • Hej David.
      På datamatiker uddannelsen får man typisk tildelt en eller anden problemstilling, som læreren giver en eller som man selv vælger til projektet. Her koder vi så en løsning, hvor vi så løbende/efterfølgende skriver rapport. Det meste tiden går med at kode i projekterne.

      Du kan fx specialiserer dig i spilprogrammering på datamatiker uddannelsen. Der er en praktikperiode, hvor du kan komme i praktik i et spilfirma, hvis du kan få lavet en aftale om pratik med et spilfirma. Afgangsprojektet kan fx også godt handle om spilprogrammering. Datamatiker uddannelsen kan bestemt føre til noget spilprogrammering efterfølgende.

    • Vi havde undervisning fra 8:30-13:45 ca 4-5 gange om ugen de første 3 semestre. Nogle uger havde vi kun undervisning 2-3 gange om ugen. I slutningen af hvert semester er der et projekt. I den periode er der som regel ikke noget undervisning. På 4. semester var der lidt undervisning de første par uger ca 3-4 gange om ugen. Resten af 4. semester gik med projekter og 5 semester var der ingen undervisning da vi var i praktik og skrev afslutningsprojekt.

  9. Hej Thomas
    først vil jeg tillade mig at rose dit udlæg, af datamatiker uddannelsen et så godt velformuleret billede af uddannelsen.

    Det jeg vil spørge dig om er, kan jeg bruge uddannelsen, til at blive penetration tester ( CEH )på et senere tidspunkt.

    Mvh Malik

  10. Hej Thomas

    Tak for en god beskrivelse forløbet på uddannelsen. Jeg vil høre om man får løn i praktikperioden? Jeg har desværre opbrugt al min SU og er derfor interesseret i at høre, om der er mulighed for at arbejde ved siden af studiet (jeg er en læreruddannet kvinde på 38 år). Kan man tage dele af studiet som fjernundervisning? Og kender du til om man kan få overført merrit, så man kan få forkortet uddannelsen?

    Mvh Christina

  11. Hej Thomas

    1) Hvordan er arbejds- og læsebyrden på uddannelsen? Skal man bruge mange timer efter undervisning på det?
    2) Har du nogle forslag til hvilke kurser man kan tage for at forbedre ens kvote 2 ansøgning?

    Venlig hilsen
    Rasmus

EFTERLAD ET SVAR