Programmør uddannelse

Der er rigtig mange muligheder i dag, hvis du vil have karriere som programmør. Jeg har lavet en guide, som hjælper dig godt på vej i din karriere som programmør. Grundlæggende er to veje du kan gå som programmør.

Den selvstændige programmør

Selvstændige progammør

Der er rigtig mange muligheder som programmør, hvis du gerne vil gå den selvstændige vej. Her kan du fx starte dit eget firma, hvor du tilbyder dine færdigheder til andre mod betaling.  Det er det man typisk kalder freelance programmør. Du kan fx også udvikle en ny app eller en hjemmeside , som så kan tjene dig nogle penge. Jeg valgte selv at starte i mit eget it-firma TB Coding lige efter datamatiker uddannelsen, hvor jeg arbejder som freelance programmør for mange forskellige firmaer

Du kan læse artiklen, sådan tjener du penge som programmør, hvis du mangler inspiration til at tjene flere penge som programmør.

Den helt store fordel ved at gå den selvstændige vej, er at du tjener penge fra dag et, og at der ikke er nogen grænse for, hvor meget du kan tjene. Du kan helt selv bestemme din egen løn, og det kan du fx ikke, hvis du er ansat i et firma. Det skal dog siges at den selvstændige vej kræver rigtig meget rygrad, da det er 100% dig selv, som skal trække læsset. Der vil helt sikkert komme nogle bump på vejen, som trækker tænder ud, men så er du heldig at der er så meget information og hjælp at hente på internettet i dag.

Du kan fx tage en gratis universitetsuddannelse på MIT-Open-courseware ved siden af dit firma, hvis du ønsker at blive klogere på programmering. Her kan du helt selv vælge, hvad du vil læse op, og hvornår du vil læse op på det. Det er en stor fordel, da du kan fokusere på at lære mere om det dine kunden ønsker.

Uddannelses programmøren

Uddannelses programmøren

Den anden vej du kan gå som programmør er med en konkret uddannelse. Stort set alle uddannelser er gratis i Danmark, og det er rigtig mange muligheder. Jeg har samlet en hel række uddannelser nedenunder, og fælles for alle er at de indeholder programmering. Nogle uddannelser har mere programmering end andre, men det kommer selvfølgelig an på hvilken vej du ønsker dig at gå. Der er nemlig mange specialeringsumligheder.

Jeg gik selv datamatiker uddannelsen, og det var meget lærerigt, og jeg fik muligheden for at netværke med rigtig mange spændende personer. Samtidig med uddannelsen kunne jeg arbejde som den selvstændige programmør med egne projekter. Der er fx sommerferie på næsten 3 måneder, når man tager datamatiker uddannelsen, og her gav jeg den fuld gas med egne projekter og freelance arbejde hen over sommeren.

Videregåendeuddannelser

Stort set alle videregåendeuddannelser som har noget med programmering at gøre, kræver matematik A og fysik B samt en bestået stx, eux, hf, hhx, htx eller noget der er tilsvarende.

Datamatiker uddannelsen er lettere at komme ind på, da den har ikke så store krav. Her kræves der matematik B samt en bestået stx, eux, hf, hhx, htx eller noget der er tilsvarende. Hvis du ikke har en bestået gymnasial uddannelse kan du dog stadig komme ind, hvis du fx har taget en Web-integrator uddannelse eller har andet IT relevant erfaring. Det kan fx være at du har arbejdet selvstændigt eller i et firma med IT efter folkeskolen. Du kommer højest ind til en samtale med en lære fra universitet, som vurdere om du er god nok til at komme ind.

Grunden til alle bachelor og kandidatuddannelser kræver mat A og fysik B + en gymnasial uddannelse er at de er meget teori tunge, og matematik + fysik delen fylder rigtig meget.

Korte videregående uddannelser

Denne type uddannelser tager typisk 2-2.5 år, hvor det efterfølgende er muligt at tage en professionsbachelor, som er den direkte overbygning som tager 1.5 år. Efter professionsbacheloren er det muligt at komme ind på en kandidatuddannelse. Her vurdere uddannelsesstedet om der skal læses op på en række fag, hvis du ikke er kvalificeret nok. Det er også muligt at tage en master i IT. En master i IT kan fx tages deltid ved siden af et fast job. Den giver dog ikke ligeså meget adgang som kandidatuddannelsen. Du kan som regel ikke tage en ph.d. med en master i IT. Det kræves en kandidatuddannelse.

Datamatiker

Bacheloruddannelser

En Bacheloruddannelse tager typisk 3 år, hvor det efterfølgende er muligt at tage en 2 årig kandidatuddannelse.

Datalog

Elektronik – diplomingeniør

Elektronik og datateknik – diplomingeniør

Elektronik og IT – civilingeniør

Informationsteknologi

Matematik teknologi – civilingeniør

Robotics

Software ingeniør

Internetteknologi og computersystemer – civilingeniør

Kandidatuddannelser

En kandidatuddannelse tager 2 år, og her vil der typisk opstå en specialisering, hvor du går i dybden med et område indenfor IT. Efter kandidatuddannelsen er det muligt at læse en ph.d. uddannelse. En ph.d. indebærer meget forskning og tager typisk 3 år.

Acoustics and Audio Technology – civilingeniør

Control and Automation

Data Engineering

Datalogi – spilprogrammering

Intelligent Reliable Systems – civilingeniør

Machine Intelligense

Networks and Distributed Systems

Software

Sound and Music Computing

Vision, Graphics and Interactive Systems

Wireless Communication Systems

Fremtidsmuligheder som programmør

Der er rigtig gode fremtidsmuligheder som programmør, da der kommer flere og flere jobs, som på kræver programmering og teknisk viden på den ene eller den anden måden. Det er fordi verden bliver mere og mere teknisk, og det skaber en masse jobs på den front. Jeg vil her kort gennemgå nogle af de brancher, som kommer til at skabe rigtige jobs og muligheder for programmøren i fremtiden.

Automation Programmør

Automation programmør

Der er stor efterspørgsel på dygtige programmører, som kan programmere PLC, HMI og SCADA. Der bliver hele tiden lavet nye fabrikker, maskiner, robotter osv, som skal programmeres.  Der er gode muligheder for tjene en masse og penge, hvis du specialiserer dig i denne branche. Der er også god mulighed for at komme ud og rejse en masse, da der er automationsløsninger over hele verden.

Robot programmør i industrien

Robotter bliver brugt rigtig meget i industrien, da de er gode til at lave samme bevægelse rigtig hurtigt, og de kan derfor producere ting langt hurtigere end vi mennesker kan. Robotter bruges stort set på alle fabrikker på den ene eller anden måde, og derfor er det gode jobmuligheder i denne branche. De kræver dog at du er dygtig til at programmere robotter, så det er bare med at komme i gang og få noget erfaring. Der er gode internationale muligheder som robot programmør. Kina er fx allerede begyndt at bruge robotter i stedet for deres egen befolkning.

Robot programmør i militæret

Militæret bruger rigtig mange penge på forskning og udvikling af robotter. Her er der også gode muligheder for jobmuligheder. Hvis du vil være med til at bygge den næste terminator, er det måske den vej du skal gå. Der er mange store firmaer som arbejder på robotter. Boston Dynamics er godt eksempel. De laver avancerede robotter, som kan bruges i militær sammenhænge.

Robot programmør i sundhedssektoren

Der er også gode muligheder for at lave robotter indenfor sundhedssektoren. Her er der to store brancher. Den ene er sygevæsen, hvor der forskes rigtig meget i robotteknologi til operationer, transport håndtering af patienter og meget mere. Den anden er ældreplejen, hvor der også forskes i robotteknologi. Det kan fx være robotter til underholdning eller pasning af ældre.

Drone programmør

Drone programmør

Der er rigtig gode muligheder som drone programmør, da droner bliver brugt mere og mere. Der er mange store virksomheder, som satser på at levere deres varer med droner(Amazon). Militæret bruger også droner i krig, hvor de spionerer og bomber fjenden. Droner bliver også brugt i landbruget, brandvæsnet og til inspektion af vindmøller. Hvis du har planer om at blive drone programmør, vil jeg anbefale dig at tage en af ovenstående programmør uddannelser på et universitet og kombinere den med en drone pilot uddannelse.

Selvkørende bil programmør

Selvkørende biler kommer til at fylde rigtig meget i fremtiden. Google, Tesla og alle de store bilfabrikanter forsker rigtig meget i selvkørende biler, og der er så småt begyndt at blive testkørt på vejene. Der går lige nogle år endnu før at de foralvor bliver en del af hverdagen, men så har du også god tid til at blive klogere på emnet selvkørende biler. Jeg læser selv til datamatiker og her har jeg fulgt nogle online selvkørende bil kurser i min specialiseringsperiode, og det lærte mig ritigtig meget om programmering af selvkørende biler og artificial intelligence.