Robotindustrien boomer frem i hele verden pt, og det er især Kina, Japan, USA, Sydkorea og Tyskland, som installerer nye robotter i store mængder. Google har opkøbt robotfirmaer på stribe, og dronebranchen buldrer derudaf. Denne enorme væskt skaber en stor efterspørgsel af dygtige robot programmører, som kan finde ud af programmering af software til robotter.
Så er spørgsmålet bare hvordan man lige griber det her an med at blive robot programmør. Det vil hjælpe dig med at finde svar på i denne tekst.
Indhold
Hvad er en robot?
En robot er en integration af mekanik, elektronik og software, som er designet til at udføre opgaver. Det er så robot programmørens opgave at programmere softwaren/computeren i robotten, så den udfører sit arbejde efter hensigten.
Hvorfor bruge en robot?
Der er mange forskellige grunde til at bruge robotter. Den mest almindelige grund til at bruge robotter er for at spare arbejdskraft og omkostninger.
Robotter bruges også i situationer, hvor mennesker helst ikke skal i kontakt med produktet – fx i madindustrien og medicinalindustrien. Robotter bliver også brugt til arbejdsopgaver, som er farlige for os mennesker. Det kan fx være i forbindelse med håndtering af radioaktivt materiale.
Hvordan bliver man robot programmør?
Der er mange muligheder og mange veje man kan gå, hvis man gerne vil være robot programmør. Der er rigtig mange, som tager den akademiske vej til at starte med i form af en universitetsuddannelse. Når universitetsuddannelsen er færdig, er der mange som finder arbejde i de virksomheder, som gør brug af robotteknologi. Der er selvfølgelig også nogle der starter deres eget robotfirma, og så er andre der bliver i den akademiske verden, hvor de forsker i robotteknologi.
Der er også mange i robot branchen, som er selvlært i at programmere robotter. Der er fx en del med elektriker baggrund, som ender med at blive robot programmør, da de i forvejen laver mange opgaver med strøm på fabrikker. Min onkel er fx selvlært og han driver i dag sin egen automationsvirksomhed.
Det er meget forskelligt hvordan folk ender i robot branchen, men hvis man skal finde en fællestræk, er det vel at folk har arbejdet en masse med robotter, hvor de så blevet dygtige til det på sigt. Hvis man ønsker at blive god til robot programmering, er det selvfølgelig med at programmerer en masse robotter.
Robot programmør uddannelser
Hvis du vil ind i robot branchen, er det dig en stor hjælp, hvis du tager en universitetsuddannelse i form af en bachelor(3 år) eller en kandidatudannelsen(5 år). Der er også muligheder med de kortere videregående uddannelsen(2-2.5 år). Robotter er præget af en høj grad af teknisk kompleksitet, og her er en videregående uddannelse en god ballast at have.
Der er især en universitetsuddannelse, som passer rigtig godt til personer, som gerne vil være robot programmør eller som gerne vil arbejde med robotter på den ene eller den anden måde. Det er uddannelsen Robotics, som du efterhånden kan læse på de fleste universiter i Danmark. Det er en ingeniør uddannelse, som går i dybden med mekanik, elektronik og programmering. En uddannelse som klæder dig rigtig godt på, hvis du gerne vil arbejde med robotter.
Der findes også mange andre uddannelser, som du kan følge, hvis du gerne vil ind i robot branchen. Du kan fx vælge at studere mere specifikt, hvis der er bestemt del af robotter, som du synes kunne være spændende at studere nærmere.
Hvis du godt kan lide at arbejde med computere(programmering), kan du med fordel læse til datalogi eller til datamatiker. Den store forskel på datalogi og datamatiker uddannelse er at datalogi er meget teoretisk anlagt, hvor datamatiker uddannelsen er mere praktisk anlagt.
Hvis du godt kan lide elektronik, vil jeg anbefale at du læser til en form for elektronik ingeniør – civilingeniør. Det kan også være at du synes den mekaniske del af robotten er mest spændende, og her kan du fx læse til maskinmester.
Du kan også gå din egen vej, hvor lærer det meste selv gennem selvlæring. Der er mange gode kurser og bøger på internettet, som du kan følge helt gratis, og som du kan starte på allerde i dag. Jeg studerede fx robotter i min specialiseringsperiode på datamatikeruddannelsen, som jeg så fik lavet som et selvstudie. Her fulgte jeg to kurser på udacity, hvor jeg studerede kunstig intelligens og selvkørende biler. Her blev jeg undervist via video på udacitys hjemmeside, hvor der så var en masse opgaver med programmering og spørgsmål mellem videoerne. Jeg byggede så samtidig min egen robot ved siden af, så jeg også fik nogle praktiske erfaringer med robotter. Det var meget lærerigt, og jeg kan varmt anbefale andre at gøre noget lignende.
Robot programmør løn
Der er mange veje man kan gå i robot branchen, og der er derfor også stor forskel på lønninger.
Der er mange robot programmører, som uddanner sig til robot ingeniør, hvor de efterfølgende finder job i en virksomhed som privatansat eller offentlig ansat. Ifølge Syddansk universitet er den vejledende startsløn 36.500 kr om måneden for en civilingeniør i robotteknologi. Ifølge IDA lønstatistik er den gennemsnitlige månedsløn for en privatansat ingeniør 53.058 kr, og 47.063 kr for offentlig en ansat ingeniør.
Du kan godt forvente som robot programmør at få noget der svarer til en ingeniør løn, hvis du har en ingeniør baggrund i robotteknologi eller færdigheder tilsvarende. Der er en enorm vækst i robot branchen, og det er med til at løfte lønningerne yderligere.
Hvis du ikke har en ingeniør uddannelse, er det stadig muligt at få en fod indenfor døren. Du kommer højst sandsynligt til at starte på et noget lavere lønniveau, men det kommer igen meget an på dine kompentencer. Er du dygtig til det du laver med robotter, kan du godt få en løn på lige fod med en uddannet robot ingeniør.
Her er der en oversigt af gennemsnitlønnen i ingeniør branchen fordelt på stillingsniveau.
- Ingeniør/Akademisk medarbejder gennemsnitlig månedsløn – 44.873 kr
- Projektleder gennemsnitlig månedsløn – 52.437 kr
- Specialist gennemsnitlig månedsløn – 55.174 kr
- Chefkonsulent/Seniorkonsulent gennemsnitlig månedsløn – 58.855 kr
- Afdelingschef/leder gennemsnitlig månedsløn – 61.789 kr
- Funktionsleder/projektchef gennemsnitlig månedsløn – 61.789 kr
- Funktionsdirektør gennemsnitlig månedsløn – 88.632 kr
- Topchef gennemsnitlig månedsløn – 94.204 kr
Hvad man får i løn kommer meget an på stillingstype. Jeg har i den forbindelse lavet en lille gennemgang af de forskellige stillingstyper med laverste løn øverst.
Almindelig Robot programmør stilling
Et almindeligt 8-16 job hvor du arbejder som robot programmør i en virksomhed. Det er her de fleste starter efter endt uddannelse.
Robot projektleder stilling
Her har du ansvaret for planlægning, opganisering og styring af forskellige robot opgaver. En blanding af styring og ledelse. Typisk noget højere løn end en almindelig robot programmør stilling.
Robot programmør specialist
Hvis du gerne vil have en endnu højere løn, kan du med fordel specialisere dig i en bestemt robotteknologi, så du udvikler færdigheder som ikke ret mange andre har. Det kan være med til at presse din løn endnu højere op, da du kan udføre noget arbejde, som ingen andre kan. Det gør dig meget værdifuld for virksomheder, og det kan derfor nemmere forhandle din løn.
Robot programmør konsulent
Her tager du ud og rådgiver og programmerer for andre robot virksomheder. Her er der typisk meget kontakt med kunden, og du har stort ansvar, når du udfører dine opgaver. Jobbet kræver en høj grad af ekspertviden, så du kan rådgive – programmere bedst muligt. Høj løn + ekstra løn alt efter hvilke problemstillinger du kan løse.
Robot projektchef
Her har du det store ansvar for et robot projekt. Du tager de store beslutninger i forhold til projektet, og der er en masse opgaver med ledelse og udvikling af medarbejdere under dig.
Robot afdelingschef
Du har ansvaret for en hel afdeling af robot projekter. Du er et niveau højere end projektcheferne, som du leder og udvikler. Endnu større ansvar og store beslutninger – derfor endnu højere løn.
Robot topchef
Du har ansvaret for firmaet. Du er forbilledet, motivatoren, detektiven, den nærværende og opmærksomme. Det er dig der tager de største beslutning, som sørger at firmaet kører i den rigtige retning.
Selvstændig robot programmør løn
Du kan også vælge at tage den selvstændige vej som robot programmør, hvor du starter egen virksomhed. Her bestemmer du helt selv din egen løn, og der er ikke noget loft på, hvor meget du kan tjene. Her er dig der får overskuddet, hvis der er overskud i virksomheden. Der er også muligheden for at sælge din virksomhed, da det er dig der ejer den. Der er så også en stor risiko forbundet med at være selvstændig i forhold til at være ansat. Det er dig det hele hænger på, hvis der skulle gå noget galt i virksomheden.
Vi kan da prøve at kigge på nogle forskellige robot virksomheder, så vi kan få et indblik i hvordan det er at være virksomhedsejer/selvstændig i robot branchen.
Universal Robots A/S er et eksempel på en af de danske robot virksomheder, som har vækstet meget de seneste par år. De producerer industrielle robotarme. Virksomheden blev stiftet i 2008 af tre uge videnskabsfolk, som havde tilknytning til det Syddanske Universitet. I 2015 blev Universal Robots A/S solgt til Amerikanske Teradyne for 1.9 milliarder kroner. Det resulterede i at 2 af stifterne hver fik mindst 95 millioner kroner + 22 millioner kr i bonus. Det får de da de ejer en andel af aktierne i Universal Robots A/S, som så er blevet solgt til Teradyne. Derudover har stifterne sikkert også fået en ganske solid løn i de senere år, hvor de har arbejdet på Universal Robots.
http://www.fyens.dk/erhverv/Stort-salg-Fynsk-familie-faar-708-millioner-kroner/artikel/2712915
Der har nok også være nogle år, hvor stifterne ikke har fået så meget i løn. De har sikkert brugt et par år på universitet for at lære en helt masse om robotter + de første par år i forbindelse med opstart af virksomheden.
Universal Robots A/S havde et årets resultat efter skat på:
- 4,5 millioner i 2011
- 3 millioner i 2012
- 13 millioner i 2013
- 25 millioner i 2014
- 45 millioner i 2015
Her er der en oversigt af andre danske robot virksomheder + organisationer i forskellige størrelser, som du kan kigge nærmere på. Det kan dig et bedre indblik i hvad der bliver lavet i robot branchen. Du kan bruge proff.dk til at kigge virksomhedernes regnskaber igennem med.
http://www.udviklingfyn.dk/it-robot/it-robot-markedsindsigt
Robot programmør programmeringssprog
Der er mange forskellige programmeringssprog i robot branchen, da de fleste robot producenter udvikler deres eget programmeringssprog. Der er ikke et fælles programmeringssprog i robot branchen. Det er forskelligt fra robot producent til robot producent. Der er dog en del robot programmeringssprog som minder meget om hinanden, da de har en C lignende syntaks. Hvis du først kan et robot programmeringssprog, kan du hurtigt lære et andet.
Hvad man bør vælge af programmeringssprog, kommer selvfølgelig også meget an på, hvad man laver i robot branchen. Hvis vi kigger generelt på robot branchen, er der mange af de nye robot programmører, som starter med at programmere i Python, C, C++ eller Java.
Industrirobot programmeringssprog
Her er der en oversigt med industrirobot programmeringssprog.
- ABB – RAPID
- Kuka – KRL
- Comau – RDL2
- Yaskawa – Inform
- Kawasaki – AS
- Fanuc . Karel
- Stäubli – VAL3
- Universal Robots – URScript
Robot kit
Det er tidskrævende og svært at bygge sin egen robot helt fra bunden. Især hvis man aldrig har bygget en robot før. Her kan du med fordel bruge nogle at de robot kits, som er på markedet. Et robot kit er et robot samlesæt også kaldt robot konstruktionssæt, hvor du får alle robotdelene i en samlet pakke, som du så kan bygge en eller flere robotter ud af. Det sparer for en del besvær, og hjælper dig hurtigt i gang med robotter.
Lego Mindstorms
Lego Mindstorms er Legos udgave af et robot kit. Det giver dig mulighed for at bygge og programmere alle mulige forskellige robotter af Lego. Det er super nemt at komme i gang, og der er en stor community omkring Lego Mindstorms, da det bliver brugt på rigtig mange uddannelsesinsitutioner, og så er Legos produkter generelt meget populære. Du kan finde mange forskellige Lego Mindstorms robotter, tutorials og kode eksempler på internettet. Der er meget hjælp og inspiration at hente, hvis du vælger bygger dine robotter i Lego Mindstorms.
Lego Mindstorms passer godt til yngre målgruppe, som gerne vil lære mere om robotter.
Arduino
Arduino er en open source elektronik platform, som er baseret på brugervenligt hardware og software. Arduino giver dig en masse grundlæggende viden omkring elektronik og programmering. Der er rigtig mange robot programmører, som starter ud med Arduino. Du kan altid købe nye dele, hvis du lave mere avancerede projekter.
Arduino har noget der hedder et Arduino starter kit, som passer godt til nybegynderen. Her får du en Arduino Uno, lodningsløs eksperimentalplade og en masse forskellige elektronik komponenter(sensorer, modstande ledninger, lysdioeder, transistorer kondensatorer, display og knapper osv), som du så kan bruge til at bygge en masse forskellige ting. Der medfølger også en bog med små opgaver, så du kommer godt i gang med Arduino.
Der er også en stor community omkring Arduino, da det henvender sig til den ældre målgruppe. Du kan finde mange forskellige arduino på internettet, som kan give dig en masse inspiration til projekter.
Trends i Robot branchen
Her er en gennemgang af nogle af de trends, som jeg ser i robot branchen lige pt. Det er en hjælp til dig, så du kan få et indblik i, hvad der sker i robot branchen lige for tiden.
Jeg kan varmt anbefale at følge bloggen robotforedrag.dk + anbefale deres bog robotterne iblandt os.
Investeringer i robot branchen
Der er mange af de store tech firmaer, som opkøber robot virksomheder lige for tiden. Google har opkøbt Shaft(humanoid robots), Industrial Perception(computer vision + robotarme), Meka and Redwood Robotics(humanoid robots + robotarme), Bot & Dolly(robot kamera system), Autofuss(robotter og design), Holomni(robot hjul). Amazon har opkøbt Kiva Systems(lager robotter).
Der er også rigtig mange industri firmaer I Kina, som har investeret i robotter. Det hænger sammen med at lønniveauet er steget meget i Kina de seneste par år. De populære DJI droner er fx fra Kina.
Sydkorea er også værd at holde øje med, da de er et af de lande i verden, som er længst fremme i forskning af robotteknologi. Team Kaist fra Sydkorea vandt fx Darpa Roboitcs Challenge 2015 med deres DRC-Hubo robot.
Billig hardware
Hardware bliver hele tiden bedre og billigere. Det er en af de store grunde til, at vi ser så stor en vækst i robot branchen og drone brachen. Det er nu muligt at bygge kommercielle robotter, som forbrugerne har råd til. Droner, støvsugerobotter og robotplæneklippere er nok de mest kendte kommercielle robotter.
I industrien har Rethink Roboitcs lavet Baxter, som er en billig industrirobot, som kan arbejde sikkert ved siden af andre arbejdere på fabrikken.
Firmaet Blue River Technology har lavet robotteknologi til landbruget, som tager højde for den enkelte plantes helbred. Her har de fx udviklet specielle kameraer, som kan sættes på sprøjtemaskinen på traktoreren. Det gør at der kun bliver sprøjtet på de planter, som har brug for det. Det gør at landmanden sparer rigtig mange penge på sprøjtemidler.
Droner
DJI er lige kommet ud med deres nye Phantom 4 her foråret 2016, som jeg tror går hen og bliver den mest populære drone nogensinde. Du købe en DJI Phantom 4 hos dandrone.dk og hos dronebutikken. Det forventes at drone branchen virkelig slår igennem her i 2016.
Hej Henrik. Tak for en fin gennemgang af de forskellige muligheder som robotprogrammør.
Nu ved jeg ikke, om du selv længere følger med her, men jeg prøver lige at smide et indlæg af sted.
Jeg tænker selv på at starte på Automationsteknologi-uddannelsen, som måske kan betegnes som en “mild” ingeniør-uddannelse . Den er noget kortere end en bachelor, da den kun tager 2 år på erhvervsakademiet, dog med mulighed for efteruddannelse.
Jeg har allerede en bacheloruddannelse, dog indenfor en helt anden retning (humanistisk), så en 2-årig uddannelse som automationsteknolog vil være fint for mig.
Jeg er dog bare lidt i tvivl om, hvor godt man bliver rustet til arbejdsmarkedet. Om man står dårligere end en ingeniør med en bachelor.
De erhvervsakademier som tilbyder uddannelsen som automationsteknolog udtrykker det ret skarpt, at der også er rigtige gode jobmuligheder med denne uddannelse i bagagen. Dette underbygges også af flere artikler jeg har læst, hvor arbejdsgiverne skriger efter dem.
Men hvad er din/jeres erfaringer derude? Kan den 2-årige uddannelse som “AT’er” bruges til noget i den virkelige liv?