Fordelene ved LinkedIn
Du kan bruge LinkedIn til flere forskellige formål alt efter om du er under uddannelse, jobsøgende, ansat eller selvstændig erhvervsdrivende.
Er du under uddannelse eller jobsøgende bør du målrette din LinkedIn profil skarpt mod de virksomheder, som du gerne vil have til at ansætte dig. LinkedIn er et perfekt sted for dig som gerne vil finde et job.
Er du ansat kan du med fordel anvende LinkedIn til at lave reklame for dig selv og den virksomhed du arbejder for. Dette bør du bl.a. gøre implicit ved at dele spændende viden og nyheder indenfor dit felt. Laver du ofte opslag på LinkedIn får du flere connections og profilvisninger. Meget få mennesker bidrager med oplsag på LinkedIn, derfor kan du skabe god synlighed for dig selv, og den virksomhed du arbejder for.
Som selvstændig erhvervsdrivende eller freelancer kan du med fordel anvende LinkedIn til at opbygge dit personlige brand, skaffe opgaver og nye kunder. Opbyg et stort relevant netværk, lav opslag og skab dialog med dit netværk.
5 tips til optimering af din LinkedIn profil
- Anvend et ordentligt og professionelt portrætbillede til din profil.
LinkedIn er ikke som Facebook. LinkedIn er et professionelt socialt media, derfor bør du også vise seriøsitet. Det gør du ved at anvende et flot portrætbillede som dit profilbillede. Glem dine feriebilleder eller billeder fra en tur i byen. Smil og kig direkte ind linsen. Min anbefaling er at du anvender et farvebillede, da sort/hvid hurtigt kan komme til at virke koldt og distancerende.
- Skriv en fængende overskrift
På LinkedIn kan du skrive en overskrift under dit navn. Her på du skrive noget, der lokker folk til at klikke sig ind på din profil. Samtidig skal det være noget der passer godt i forhold til den personlighedsprofil du forsøger at positionere. I din overskrift kan du også inkludere et ord som du gerne vil findes på, når folk søger på LinkedIn. Det kan eksempelvis være: “Programmør med speciale i machine learning” eller “AI nørd med stort N”
- Skriv en god beskrivelse af dig selv
I toppen af din profil kan du tilføje en god beskrivelse af dig selv. Indtænk LinkedIn SEO og inkluder nøgleord i din beskrivelse, som du gerne vil findes på. Det kan eksempelvis være: webapplikationer, softwareudvikling, WordPress, programmør, udvikler, webdesigner, etc…
- Tilføj relevant erfaring
Tilføj relevant erfaring fra opgaver du har løst og virksomheder du har arbejdet for gennem tiden. LAv den længste beskrivelse og tilføj medier og links på den erfaring du ønsker at lægge mest vægt på.
- Tilføj uddannelse og kompetencer
Uddannelse og kompetencer og 2 separate afsnit. Har du gået på HTX og er du uddannet datamatiker, så skal dette naturligvis tilføjes til din LinkedIn profil.
Dine kompetencer fortæller folk hvad du kan. Anerkend andres kompetencer og du vil opleve at flere anerkender dine kompetencer. Når du vælger kompetencer bør du igen tænke LinkedIn SEO. Hvad vil du gerne findes på, når folk søger på LinkedIn.
LinkedIn annoncering
Nogle virksomheder vælger at anvende LinkedIn annoncering, når de skal rekruttere nyt talent til deres virksomhed. Du kan med fordel holde øje med sponsoreret indhold for at finde dette rette job. Klik her og læs mere om LinkedIn annoncering.
Er du selvstændig erhvervsdrivende kan du også anvende LinkedIn annoncering til at få kontakt og eksponering til din målgruppe.